Camilla Elkjær i “Mellem 14 og 15” på lørdag den 11. januar kl. 14 – 15

Camilla Elkjær, der pt. bor i Børkop, har besøgt Mogens Krintel på Radio Ådalen for at fortælle om sine ture på pilgrimsruterne i Spanien. Camilla har været væk i 7 mdr. og noget af tiden brugte hun på at vandre 2 caminoer – Den franske og den portugisiske som begge slutter i Santiago de Compostella. Men Camilla er meget mere end vandrer. I en periode var hun ansat på et Hostel i Portugal, og hun boede på et Château i Frankrig.

Når man rejser, som Camilla gør, har man mulighed for at gøre afstikkere til andre lande og byer, og alt det, og meget mere fortæller hun om i udsendelsen på lørdag kl. 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15”.

Gør dig selv en stor tjeneste og lyt til, hvad Camilla Elkjær har at fortælle – du kan gør det ved at lytte med på nettet. Klik ind på www.radioaadalen.dk og find fanen Netradio, så er du straks med på en lytter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *