Fællesskabskoordinator i Vejle kommune Helen From i Radio Ådalen på lørdag.

På lørdag den 19. september har Mogens Krintel Helen From fra Ødsted i studiet. Helen er ansat i Vejle kommune som den ene af tre Fællesskabskoordinatorer i Aktiv 60+.

AktivSammen60+ er et tværgående projekt, der er tilknyttet Sundheds- og Forebyggelsesafdelingen i Vejle Kommune.AktivSammen60+ er en guide til dig over 60 år, som ønsker at lave aktiviteter med fokus på trivsel og fællesskab.

Vejle vil livet for alle borgere i alle aldre. Målet med AktivSammen60+ er at skabe rammerne for, at vi kan være sammen med andre og indgå i meningsfulde relationer og fællesskaber i Vejle Kommune.

AktivSammen60+ tilbyder…
En oversigt over aktiviteter og fællesskaber i lokalområder i Vejle Kommune
Det kan være alt fra badminton, syning og kor til stavgang, bogklub, seniorklubber og petanque. Mulighederne er mange.


Et udstillingsvindue for foreninger, klubber m.fl.
Foreninger, klubber mv. kan indsende deres faste aktiviteter, hold og fællesskaber, der retter sig mod mennesker på ca. 60 år og derover. Vi tilbyder en let redigering og lægger teksten på oversigten.

Vejledning om tilbud
Hvis du søger en aktivitet eller et fællesskab og har brug for en snak om mulighederne for dig, kan fællesskabskoordinatorerne hjælpe dig på vej. 

Dette og meget mere fortæller Helen From om på lørdag den 19. september kl. 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15” på Radio Ådalen, Ødsted. Lyt til radioen på FM-båndet eller på nettet – gå ind på hjemmesiden www.radioaadalen.dk og find fanen ”Netradio”.

Helen From i studiet i Ødsted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *