Henning Amstrup i Radio Ådalen

Henning Amstrup – ”Tosset Oveni” har været en tur på Radio Ådalen i Ødsted for at fortælle om sit spændende liv.

 ”Uddannet Cand. Klud – hvad i alverden mener du med det?”  Det var et af de første spørgsmål, som studievært Mogens Krintel stille Henning Amstrup, da han besøgte Radio Ådalen i Ødsted.

Hvad han svarede må du vente med at få at vide til udsendelsen kommer på lørdag den 3. september kl. 14.00.

Henning Amstrup er mange ting. Trommeslager først og fremmest, men han er også super musikalsk showmand og han elsker at underholde børn og barnlige sjæle.

I udsendelsen tager Mogens Krintel udgang i den børnecd, som Henning udgav i 2019. På cden medvirker en række ualmindeligt dygtige musikere, der bakker ham op på en række sjove, skøre sørgelige, festlige og skønne børnesange, skrevet af ham selv.

Cd-en hedder ”Tosset oven”, og her kan vi godt afsløre, at det faktisk er musikeren Mek Pek, der har givet Henning ideen til navnet. Henning fortæller, hvordan det kom så vidt.

Lyt til en spændende radioudsendelse på lørdag den 3. september klokken 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15”.

Lyt på nettet – kig på hjemmesiden www.radioaadalen.dk og find netradio.

Skriv et svar

Your email address will not be published.