”Mellem 14 og 15” på lørdag den 19. januar 2019 kl. 14.00

Naja Storebjerg bor i dag i Jelling, og er leder af Jelling Sang- og Musikakademi.

Mogens Krintel fra Radio Ådalen, har netop haft Naja i studiet for en snak om den nye CD, som hun udgav i november 2018. CD-en har titlen ”Closing Time”, og mange af sangenes tekster kredser omkring emnet sorg og det, der kan gøre ondt.  Naja spørger: ”Kan man skrive og synge sange om sorg, mørke og afsagn og samtidig fortælle, at man er glad og elsker livet?  Ja, det kan man godt, når sigtet er at hjælpe sig selv og andre i sorgen med sange, som er der til minde om og en hyldest til dem og dét, der var, og alt det smukke ved netop minderne.”

Spændende tanker, som Naja fortæller mere om i udsendelsen, hvor man også kommer ind på Naja liv som musiker og sanger, og ikke mindst om Jelling Sang- og Musikakademi.

Lyt med på lørdag den 19. januar kl. 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15” i Radio Ådalen, Ødsted.

Husk, du kan også lytte til Radio Ådalen på nettet – kig på hjemmesiden www.radioaadalen.dk   og find siden Netradio.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *