Mellem 14 og 15 den 23-2-19


”Mellem 14 og 15” på lørdag den 23. februar klokken 14.00

Mogens Krintel har haft journalist ved Jyske Vestkysten i Vejen Astrid J. Vestergaard i studiet i Ødsted.

Astrid Vestergaard fik i sin tid sin journalistuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, og har gennem en årrække boet i Herningområdet, og arbejdet som skrivende journalist for aviserne i området (bl.a. Herning Folkeblad og ugeaviserne i området).

Astrid Vestergaard blev i 2007 ansat som journalist på Videbæk Bogtrykkeri, og begyndte da at skrive sine klummer. Tanker hun gjorde sig om livet, fortællinger om sin hverdag med mand og børn i hjemmet i Skarrild. En ugentlig klumme blev leveret til de 3 ugeaviser Videbæk/Spjald avis, Ugeposten og Lokalposten, og klummerne blev læst med stor interesse af ugebladenes læsere. Så populære blev de, at Astrid Vestergaard udgav klummerne i bogform i 2011, så nu kan alle få fornøjelse af at læse klummerne. Radio Ådalens lyttere kan glæde sig til, at der hver anden tirsdag eftermiddag, når Mogens Krintel er i studiet, vil blive læst en klumme op.

Som 41-årig fik Astrid Vestergaard konstateret brystkræft, og hun har haft et voldsomt sygdomsforløb, med ikke mindre end 4 kræftsygdomme, og hun er i dag, efter lægernes udsagn, uhelbredelig syg af kræft, men hun har en utroligt livsglæde og et livsmod ud over det sædvanlige.  Astrid Vestergaard er en fantastisk fortæller og er et dejligt positivt mennesker, som Radio Ådalens lyttere kan komme til at stifte bekendtskab med i en meget, meget spændende udsendelse på lørdag kl. 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15”.

Husk, du kan lytte til Radio Ådalen på nettet – gå ind på hjemmesiden www.radioaadalen.dk og find fanen ”Netradio”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *