Mellem 14 og 15 den 9 marts 2019


Inge-Marie Nielsen i Radio Ådalen på lørdag den 9. marts kl. 14.00

Mogens Krintel har haft Inge-Marie Nielsen i studiet for at høre om hendes nyeste cd, som hun udgav i december 2018, og hvorfra den meget populære sang ”Kærligheden lever”, som har ligget nr. 1 på DK4’s Dansktopliste i mange uger, er.

Inge-Marie Nielsen er måske mest kendt fra Dræsinebanden, som hun var med i, sammen med sin mand Andreas P. Nielsen, og selvfølgelig kommer Inge-Marie ind på den fantastiske tid med Dræsinebanden, men efter Andreas døde, har Inge-Marie skabt sig en solokarriere.  På et tidspunkt fandt hun ideen om at indsynge nogle ældre sange med forskellige kunstnere, som hun holder meget af. Der er kommet 3 cd-er i alt – en med Raquel Rastenni-sange, en med Grethe Klitgaard-sange og en cd med sange, som Katy Bødtker har sunget, og netop disse sange vækker jubel, de steder Inge-Marie optræder. Historien bag disse 3 cd-er fortæller hun levende om. Inge-Marie er i det hele taget en god fortæller, og hendes positive sind skinner igennem hele timen, udsendelsen varer.

Snyd ikke dig selv for at lytte til en dejlig udsendelse – luk op for Radio Ådalen, Ødsted på lørdag den 9. marts kl. 14 og lyt til udsendelsen ”Mellem 14 og 15”.

Husk, at du også kan lytte til Radio Ådalen, Ødsted på nettet – gå ind på hjemmesiden www.radioaadalen.dk og klik på fanen Netradio, så er du omgående med på en lytter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *